Annekspræstegården i Bække lå en tid efter
reformationen under Riberhus.
Staffen Sørensen klagede til kongen (
Frederik d. II.) over det, hvorefter kongen den 31.
Dec. 1578 skrev til lensmanden på Riberhus Erik Lykke,
at præsten skullehave sin annekspræstegård tilbage, som en tidligere lensmand
havde
frataget ham, da hans sogne var dårlige, og at han
havde meget besvær af,
at han boede ved en alfarvej.
Biskop Peder Hegelund skrev i sin almanak:
17/5 1607: “Tog hr. Staphens skudsmål udi Veerst
kirke på hr. Pouls vegne
om det rygte om fejlgreb ved administrationen af den
hellige nadver den
22/3”.
26/9 1612: “Komme seks svin til Wirstskow til hr.
Staphen af mine”.
11/6 1613: “Maths, hr. Staphens søn på kost”.
11/9 1613: “Lod jeg drive til olden til hr. Staphen
16 svin, deraf de 6 til
Hjardrup, de 10 til Veerst”.
Klokken i Bække kirke bærer følgende
majuskelindskrift:
ANNO
:
CHRISTI : MDC : (1600) : KONNING : CHRISTIAN : DEN :
IIII : VDI : CASPAR : MARCHEDANERS : LENSMANENS TID : ER
: DENNE : KLOK : STØBT : TIL
: BECCHE : KIRCHE : VDAF :
MEG : ADAM : NIELSEN : H : STAFEN : SØRENSEN : SOGNE :
PREST : POVL : SØRENSEN : KIRKEVERGE : PSALLAM : DEO.
I Bække lå en toft, som hr. Staffen Sørensen og hans
eftermænd 22/7 1583 fik
tilladelse til at bruge mod selv at
sørge for vin og brød til kirken.Som provst i
Anst herred var han fri for præstegæsteri jf.
Koldinghus lensregnskaber 1610-
11. I samme lensregnskaber står også anført:
Hr. Staffen Sørensen i Veerst, præst til Veerst og
Bække sognekirker,
ham er givet i lige måde, som han årlig forhen har
bekommet ud af
Skødegaards skæpperiavl her udi Koldinghus lenn
liggende, som er den
30. skp. eller td. korn, har så
bekommet dette nærværende år til Philippi
Jacobi dag 1611 ud af 1.5 læster rug og 0.5 læster byg, som dette år er
aftærsket i Koldinghus ladegaard og opmålt rug 1 ørte,
2 skæpper. byg
4.5 skæpper, 1 fjerdingkar”.
Fra dette anepar nedstammer komponisten Peter Erasmus
Lange - Müller.
Af de 16 børn kendes kun de 5 (6), som formentlig alle
er født i Veerst